Se de nye datoer for workshops i 2026 her. Vi ses! 👍
Egebjerggård Grønt

Workshop om selvforsyning i
den gravefrie køkkenhave

Egebjerggårds workshop, hvor du lærer om selvforsyning, gravefri køkkenhave, regenerativt jordbrug og årstidernes gang i haven. Et forløb hvor du får jord under neglene og sol i ansigtet.

At lære om madens vej fra jorden til vores bord er målet med disse workshops, og jeg vil gennem årstidernes skiften styrke din viden i og om naturen og køkkenhavens mange gaver. Gaver som ikke blot viser sig ved de lækre hjemmedyrkede grøntsager og frugter vi skal høste, men også gaver i form af et nærvær og udeoplevelser, som kun havelivet kan give os. Kom og gå til have hos os!

Workshop om selvforsyning i den gravefrie køkkenhave henvender sig til ALLE der har lyst og interesse i at lære om gravefri køkkenhave og selvforsyning på et dybere og grundigere plan. Kom og vær med, lige præcis som du er.

Temaer til workshopdagene:

Forår i april: Regenerativt jordbrug, selvforsyning og forspiring
Sommer i juni: Regenerativt jordbrug, selvforsyning og interplantning
Efterår i september: Regenerativt jordbrug, selvforsyning og sæsonforlængelse

Vælg alle 3 workshops og få et helt årshaveforløb i 2026:

3 Temadage á 2,5 timers varighed, med inspirerende oplæg, praktiske opgaver i køkkenhaven og en fælles aktivitet ud fra tema og årstid

Få lækre grøntsager med hjem fra køkkenhaven hver gang

Gennem de 3 workshops oplever du årstidernes skiften og følger køkkenhavens udviklingscyklus fra vi sår de første frø i april til vi sammen høster i september.

Oplev et givende og nærende fællesskab med andre haveinteresserede mennesker

Program for "Workshop om selvforsyning i den gravefrie køkkenhave":

Kl. 13: Velkomst i havepavillonen. Rundvisning i køkkenhaven og skovhaven.

Kl. 14: Oplæg om regenerativt jordbrug og den selvforsynende køkkenhave.

Kl. 14.30: Praktisk aktivitet afhængigt af årstiden og køkkenhavens opgaver samt oplæg om årstidens tema

Kl. 15: Kaffe/te og hjemmebagt kage i havepavillonen samt spørgsmål

Priser

Tilmeld dig den/de workshops du ønsker at deltage i eller tilmeld dig alle 3 gange og spar 355 kr.

450 kr. pr. workshop (tilmeld dig den/de workshops du ønsker at deltage i)

995 kr. for alle 3 workshops
(spar 355 kr. og få et helt årshaveforløb hos Egebjerggård Grønt)

Der er begrænsede antal pladser.

Datoer

Lørdag den 18. april 2026 kl. 13-15.30

Lørdag den 13. juni 2026 kl. 13-15.30

Lørdag den 12. september 2026 kl. 13-15.30

Varighed: 3 x 2,5 timer Børn under 12 år deltager gratis

Kunderne siger

Hvad siger vores kunder?